Hjem

Jørgen Smed

Ny politiker med masser af erfaring

Jeg er en erfaren mand på 61 år, som med ny energi og fokus på helheden stiller op til kommunalbestyrelsen i Haderslev. 


Min motivation for at stille op er, at Haderslev Kommune er et skønt sted med mange potentialer, som jeg gerne vil være med til at forløse.


Jeg står for ordentlighed, ærlighed, sammenhængskraft og stor faglighed. Jeg lover jer en åben dialog og reel inddragelse.


Jeg finansierer selv min valgkamp, som foregår på gader og samlingssteder i Haderslev Kommune. Fx har jeg investeret i en biografreklame til en sum af kr. 13.209,64 inkl. moms. Denne vises i Haderslev Kosmorama i perioden 18. oktober til 17. november 2025.


Endvidere benyttes de sociale medier til organiske opslag, som jeg appellerer mine venner og bekendte til at dele videre.


Målet er at blive valgt ved Kommunalvalget den 18. november 2025. Herefter vil denne side blive lukket ned.

Om mig

Jeg bor i Sdr. Vilstrup lige syd for Haderslev på en ejendom. Her bor jeg sammen med min kone Hanne Lene, der er foreningskonsulent ved Haderslev Kommune og hovedbestyrelsesmedlem i DGI. 


Vores yngste søn Marius bor midlertidigt hjemme inden turen går til Østrig som skiinstruktør. Han har arbejdet to år som gymnastiklærer på Agerskov ungdomsskole.

Vores ældste søn Emil  bor i Vork og arbejder som udtagningskonsulent ved Sagro. Han er uddannet Skov- og Landskabsingeniør.


Jeg selv arbejder i dag ved Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø i Augustenborg. Jeg er specialkonsulent i et supportteam for kontrollører i hele landet.


  • Jeg er uddannet agronom og har arbejdet som både landbrugsskolelærer (Gråsten Landbrugsskole), planteavlskonsulent (SLF) og på Axelborg ved De Danske Landboforeninger. 
  • I en årrække har jeg fra Haderslev Kommunes side stået for afvikling af DGI's Landsstævne i 2006 og siden været centerchef på Haderslev Idrætscenter.
  • Jeg har været knap 10 år hos brancheorganisationen for danske vognmænd ITD i Padborg.
  • Kort var jeg hos IBC Konsulenthus i Kolding inden jeg i 2022 startede i Augustenborg på mit nuværende arbejde.
  • Undervejs i alle år har jeg suppleret min agronom-uddannelse med bl.a. HD-Organisation og Ledelse, Projektlederuddannelse og Mini MBA foruden et hav af mindre kurser og efteruddannelsesforløb.


I min fritid er jeg et kæmpe stort foreningsmenneske og frivillig ildsjæl, der anser fællesskabet og frivilligheden i foreningslivet, som væsentlig årsag til en oplevelse af det gode liv med både mental og fysisk sundhed. 


Jeg bor og lever i et landdistrikt - og er stolt af det! Jeg bor her, fordi det er et aktivt tilvalg fra hele min families side. Vi sætter stor pris på de stedbudne værdier, som eksisterer i et aktivt lokalsamfund som Vilstrup. Stort sammenhold og virkelyst, der får ting til at ske.


Jeg mener således, at jeg har en bred og solid erfaring at tage med mig ind i det politiske maskinrum. Jeg agter at bruge min ballast til at realisere mine drømme og visioner på vegne af Haderslev Kommune.

PR og video

Kort præsentation

Foreningsmennesket

Opsamling

Robust og nytænkende person med mange års erfaring i forenings-, bestyrelses- og politisk arbejde.

Ekspert i at skabe sammenhængskraft og fremme ordentlighed i alle initiativer. Har opnået solidt funderede resultater gennem dedikation, empati og strategisk tænkning.

Udviser ordentlighed

Besidder stor faglighed

Sikrer sammenhængskraft og synergi